Sklerodermi


Generelt om sklerodermi

Sklerodermi er en kronisk bindevævs & autoimmun sygdom som viser sig bl.a. ved hudforandringer, og rammer primært kvinder (ca 80%). Sklero betyder 'fortykkelse' og dermi betyder 'hud'. Man gætter på at der er ca 1500 mennesker med sklerodermi i Danmark.

Der skelnes mellem 2 typer sklerodermi (SSc):


Lokal sklerodermi er primært overproduktion af kollagen/bindevæv (fibrose) på huden. Den kan angribe dybt ned og genere vævsstrukturen men sjældent organer. Den kan efterlade tydelige ar og ødelægge/strække huden så meget at der kan forekomme problemer med deformitet af ex. fingre, hænder og led generelt. Man oplever dog at sygdommen kan brænde ud efter en periode og derefter kan huden blive blødere igen. Mindre intern involvering af organer og kredsløb, men heller ikke usædvanligt med begrænset involvering i denne hudversion af sklerodermi.


Systemisk sklerodermi er noget mere aggresiv, og kan angribe organer som hjerte, lunger, tarme og nyrer. Blodkarrene bliver beskadigede og kan ikke lukke så meget blod og ilt igennem som hos raske. Dette vises bl.a. ved Raynaud's fænomen (fingre der bliver hvide & blå) og dette kan skabe sårdannelse ved længere tid uden den fornødne ilt (forekommer også i den lokale version af sygdommen). Problemer med spiserør og tilbageløb er også typiske tegn på systemisk sklerodermi såvel som kalkaflejringer i huden i små hvide områder, kaldet calcinosis, som typisk findes omkring led. Der forekommer også hudproblemer, men ikke i så udbredt grad og over så store områder som ved lokal sklerodermi.



Sklerodermi foreningen i Danmark kan desuden give mere information om sygdomen samt videreformidle kontakt til andre med samme sygdom. Du kan ogå læse den personlige beretning om Annelise der har sklerodermi på hendes private blog: http://www.rxnnow.dk/sklerodermi/