Raynauds Fænomen


Raynauds fænomen er en betegnelse for lokal blodmangel pga. blodårernes sammentrækning i fingre, tæer, ører, kinder og/eller næse. Når påvirkningen sker, bliver legemsdelene (oftest er det fingrene) hvide og føles døde. Når man trykker på huden, efterlader man hvide aftryk i lang tid (normalt blodomløb får farven til at vende tilbage i løbet af et øjeblik).

 

Raynauds fænomen

 

Bagefter afløses det hvide af et blåligt skær, når umættet blod pumper tilbage i fingrene. Ofte kan dette stadie være fulgt af stikkende smerter i fingrene når blodet vender tilbage. Til sidst bliver de normale og røde igen.

Hele forløbet kan vare op til en halv time.

 

Der er flere former for "hvide fingre": Der er den vibrationsbetingede, som håndværkere der arbejder længerevarende med vibrerende værktøj/bor ofte kan få, og den idiopatiske, som gerne er sekundært til en sygdom (som hos MCTD patienter), og som er uden nogen kendt årsag. Andre kan få Raynauds som reaktion på medicin eller via andre skader der påvirker arterierne.

 

Ikke alle med MCTD har Raynaud's. Nogle føler blot de har kolde fingre, uden farveforskellen, mens andre har hele det tre-delte forløb som beskrevet ovenfor.