Diagnose

Der findes en bestemt "markør" i blodet som patienter med MCTD er de eneste der har, og derfor er det relativt nemt at påvise MCTD når mistanken først er der. Denne markør, kaldet anti-U1RNP, måler blodets indhold af dette bestemte antistof. Antistoffer dannes når kroppen for første gang udsættes for et angreb, så det ved gentagne agreb har et antistof parat til at angribe.
Det er ofte dette tal lægerne fortæller en om ved de første diagnoser.

Mange af de til tider ofte meget forskellige symptomer kan lede tankerne hen på andre bindevævssygdomme eller helt andre sygdomme (eller hypokondri- en af lægernes favorit diagnoser i dette tilfælde!). Derfor kan det godt tage noget tid før lægerne får pejlet sig ind på den specifikke type af sygdom, da mange symptomer overlapper hinanden i de forskellige sygdomsdiagnoser.

De fleste kan have haft sygdommen i længere tid før lægen får en mistanke om noget alvorligere, da det ofte er "normale" symptomer som f.eks ondt i halsen, blærebetændelse, ondt i muskler/led, stakåndethed og meget andet der kan bortforklares med mindre dramatiske diagnoser. Mange har nok selv en fornemmelse af at have været syg eller følt sig ilde tilpas, træt, øm eller lignende i noget tid, da det ikke nødvendigvis er en meget synlig sygdom.

For klassificering af de forskellige symptomer, og hvad der skal til for at have MCTD i lægelige udtryk, se menuen til højre.