Lones historie

Det startede i 2001, med at jeg fik røde/blå fødder som kløede, brændte og sved. Var v. hudlæge, fik foretaget skrab af fødder, div. salver til at smøre i. Men pludselig en morgen da jeg vågnede var mine hænder og arme svulmet voldsomt op. Nå, tænkte jeg - vand i kroppen - jeg skal bare ha noget vanddrivende...... Men så fik hudlægen mistanken.
Blev sendt til Reumatologisk på Aalborg sygehus, hvor jeg ret hurtigt fik stillet diagnosen. Og så kørte "møllen" m. undersøgelser, røntgen, blodprøver osv. osv.

Og så gik der vel 1 års tid, hvor jeg ikke fik min nattesøvn pga. de hævede fingre og arme. Det gjorde jo "hamrendes" ondt, og de sov. Og ja, jeg måtte sygemeldes (arbejdede som teknisk tegner), da jeg ikke kunne holde på en mus. Min arbejdsgiver, som har været alle tiders, blev jo desværre nødt til at fyre mig, men vi holdt dog jævnligt kontakt. Og da det år var gået, begyndte jeg at få det tåleligt - kom tilbage til mit arbejde - 20 timer om ugen - og endte med at blive ansat på fleksjob. Tegnestuen blev desværre nedlagt - men chefens søn startede et internetfirma, som jeg så blev ansat i (Jemtex.dk). Der er jeg så nu, men kun 12 timer om ugen, da jeg er herretræt hver dag. Men det går godt på denne måde. Og man vil jo helst kunne bruges, og af sted hver dag, så man ikke sidder og får ondt af sig selv.

Mht. medicin, der er jeg nok lidt uenig med dig (Maria). Jeg har sagt alt medicin fra, da jeg ikke synes det hjælper nok, til at ville byde det til min krop. Jeg har prøvet: Adalat, Celebra, Vioxx, Voltaren, Prednisolon, Diclon og Voltaren + Ipren. Og så har jeg prøvet zoneterapi, også uden effekt. Min læge siger at medicin ikke helbreder noget, men kan holde smerterne lidt nede. Men hvem har ret - og hvem ved bedst?????? Det er nok det, der er det mest frustrerende. Hvem skal man lytte til....???

Nå, lidt om mig selv: Jeg bor i Hobro, er alene med 2 piger på 16 og 17 år. De har været fantastiske til at hjælpe under dette forløb.....

Men status lige nu: Jeg har et udmærket liv (når det nu ikke kan være anderledes, Hehe), det værste er nok trætheden - smerterne har jeg ligesom vænnet mig til. Hvis de bliver for slemme, tager jeg noget smertestillende og et hvil... Ja, og så er der Raynaud... Det vænner man sig også til...

Kommentarer fra læsere:

Kommentar af:

Dato: